Nyt liv til din defekte klassiske analoge Sansui forstærker


45 års erfaring med reparation af klassiske Sansui forstærkere
Hos AudioRefurb.dk repareres og restaureres klassiske Sansui forstærkere fra perioden ca. 1960–1980 (guldalderen) med fokus på kvalitet, originalitet og respekt for udstyrets lyd og historie.
Jeg reparerer og restaurerer generelt KUN de klassiske Sansui forstærkere der fremgår af listen nedenfor, men andre anerkendte mærker kan evt. modtages efter aftale og værkstedkapacitet.
Nyere udstyr henvises til andre specialværksteder.
Jeg tilbyder alt fra mindre reparationer, hel eller delvis “Recapping” (udskiftning af gamle kondensatorer), “Black Flag” upgrades (udskiftning af gamle støjende transistorer og dårlige kondensatorer) til komplette restaureringer.
Der udføres service på følgende klassiske Sansui forstærkere
*Speciale i Sansui AU-999 – Kevzep modification
AudioRefurb.dk tilbyder også den meget omtalte Audiokarma.org “Kevzep” modification af Sansui AU-999.
Modifikationen korrigerer to kendte konstruktionsfejl i indgangstrin og basfilter og løfter lydkvaliteten markant, samtidig med at forstærkerens originale karakter bevares.
Der anvendes kvalitetskomponenter, herunder tidstypiske 1/2W carbon/kulfiber-modstande, som matcher det originale design bedst muligt.
Grundigt arbejde tager tid
Korrekt reparation og restaurering af vintage HiFi kræver omhu, erfaring og de rette komponenter.
Derfor udføres alle reparationer med fokus på langsigtet driftssikkerhed og bevarelse af den originale lyd.
Ventetid må forventes, og lang leveringstid på specialkomponenter kan forlænge reparationstiden fra uger til måneder.
Se venligst VÆRKSTEDSKALENDEREN for forventet ledig kapacitet.
Hvis reparationen haster, anbefales det at kontakte et værksted med hurtigere gennemløbstid.
Priser
At eje vintage HiFi koster til løbende vedligehold – lidt ligesom at eje en gammel bil.
Jeg laver ikke “hurtige fiks”, og jeg giver garanti på de dele jeg skifter, så prisen for en reparation eller restaurering kan nemt overstige handelsværdien for “ikke samlere”.
Min service tilbydes dem, der som jeg, nyder både designet og lyden fra disse klassiske forstærkere, og som ønsker at bevare deres forstærker for eftertiden.
Værkstedspolitik
Opgaver udføres i den rækkefølge de modtages
Tidstypiske eller ækvivalente kvalitetskomponenter anvendes så vidt muligt
Specialkomponenter kan have lang leveringstid (uger til måneder), så hav tålmodighed
Prisoverslag: 500 kr. ved indlevering
Beløbet fratrækkes ved accept af tilbud
Betaling sker ved afhentning – enten kontant, via kort, MobilePay eller PayPal
Ved større reparationer og restaureringer, kan der kræves hel eller delvis forudbetaling
I enkelte tilfælde kan ældre HiFi-udstyr indgå som hel eller delvis betaling
Erfaring og passion for vintage HiFi
Jeg er uddannet radiomekaniker og elektroniktekniker samt passioneret HiFi-entusiast med mere end 45 års erfaring inden for reparation og restaurering af klassisk stereo- og HiFi-udstyr.
Jeg er desuden mangeårigt medlem af STORKØBENHAVNS HI-FI KLUB.
Blandt kunderne findes både HiFi-forretninger, HiFi entusiaster, musikere og lydstudier.
Køb og ejerskab af vintage HiFi
Overvejer du at købe vintage HiFi – eller ejer du allerede klassisk udstyr, kan du med fordel læse mine råd og erfaringer i guiden om køb, vedligeholdelse og restaurering af vintage HiFi:
Du er også altid velkommen til at prøve at reparere selv.
Du kan finde mit lille udvalg af diagrammer og service manualer (ca. 90.000 stk.) her:
www.audiocircuit.dk
©AudioRefurb.dk / Dupont Audio cvr.nr. DK 31570840




