Galleri – Reparationer

Et lille udvalg af udførte reparationer

 Thule IA-150B forstærker

Endnu en Thule forstærker kom ind, da den var begyndt at “brumme” i højttalerne. Denne gang en Thule IA-150B. Dette er et kendt problem på næsten alle Thule forstærkere, og skyldes at en række kondensatorer i de regulerede strømforsyninger hurtigt tørrer ud (en blanding af dårlig komponent kvalitet og høj varmepåvirkning). En udskiftning til kvalitets 105 graders elektrolytkondensatorer løser problemet, og så spiller de igen problemfrit i mange år frem.

Primare 30.1 MKII forstærker

Denne dejlige Primare forstærker kom ind med et problem med den regulerede strøm-
forsyning. En specialitet ved denne forstærker er, at selv spændingen til selve effektdelen benytter LM317/LM337 regulatorer, og det var en af disse man mistænkte.
Dog viste problemet sig at være en defekt AC-overføringskondensator til den regulerede 
strømforsyning. Da der sad 8 ens kondensatorer, blev alle 8 udskiftet til højkvalitets Nichicon 10.000 timers kondensatorer, så ejeren burde aldrig opleve dette problem igen.

Cambridge Atac 3 forstærker

Denne Cambridge forstærker kom ind, fordi den spillede med forskellig lydstyrke i højre/venstre kanal ved lav lydstyrke, når man benyttede Phono/pladespiller- indgangen. En måling viste dog, at der også var et generelt problem med uens lydstyrke på alle indgange.
Det eftermonterede RIAA-modul blev tjekket, og fejlen viste sig at ligge i dårlige kontaktforbindelser, samt det at modulet ikke var ordentligt fastgjort. Med det problem løst, blev det kombinerede Volume- og Balance potentiometer udtaget for rensning for at løse den generelle ubalance mellem højre- og venstre kanal ved lave niveauer. Desværre viste det sig hurtigt at potentiometret ikke var til at redde (kulbanerne var slidt op), så et andet – dog uden balancefunktion, blev isat efter aftale med ejeren.

Linn Axis pladespiller

En Linn Axis kom ind til service, da den ikke længere ville skifte mellem 33 og 45 omdr. Dette er et kendt problem for denne model, og kan heldigvis klares ved at skifte 7 elektrolyt kondensatorer på styringsprintet. Lidt specielt ved denne pladespiller er, at motoren kører på 230 VAC, så der måtte lige bestilles specielle komponenter hjem.
Som det ses trængte printet og kabinettet indvendigt til en kraftig rengøring og “støvsugning”.
Efter rengøring, skift af kondensatorer og en justering spillede den som ny, og er nu tilbage hos ejermanden M/K.

Pioneer SX-1250 Receiver

Denne smukke ældre Pioneer SX-1250 kom ind i en noget dårlig forfatning. Tænd/sluk-knappen gik meget trægt, akslen på det ene Bas-potmeter var knækket, de fleste potmetre og knapper skrattede og i den var i det hele taget støvet og beskidt indeni og skala, front og trækabinet var mat og kedelig.
Da det er umuligt at skaffe nye dele til denne, var der kun en vej frem. Receiveren
blev adskilt og alle blanke løsdele lagt i en speciel rengøringsvæske.
Tænd/sluk-
knappen blev loddet ud og adskilt og ny matchende fjeder isat. Hver eneste potentio-
meter og knap blev renset og efterfølgende smurt. Volume potentiometret som havde
det værst blev loddet ud og lagt i rensevæske af 3 omgange.
Et brugt bas-potmeter ville koste ca. kr. 1.300,- på eBay, så det originale blev nøjsomt
imet med metaliseret “ubåds lim”. Skalaen blev omhyggeligt rengjort og pudset og træ-
værket fik flere gange olie.
Nu står den som ny, og er klar til at pryde ejerens hjem i de næste mange år.

Ejeren var lykkelig og sendte endda efterfølgende en lille video, hvor den stod og
pryede og spillede i hans hjem 🙂
 


Sansui AU-999 forstærker

Denne lækre Sansui AU-999 integrerede forstærker kom ind med begyndende brum i
højttalerne. Måske ikke noget mysterium, når man tænker på alderen. Så efter den fik
nye kondensatorer i både
den regulerede strømforsyning til forforstærkerdelen samt
nye store
ladelytter i effektdelen (værdi øget fra 2*6.800uF til 2*10.000uF).
Nu er brummet væk, effektdelen mere strømstærk og så er den samtidig klar til de
næste 10-15 år.

  


Snell KII Højttalere


Disse lidt ældre Snell KII højttalere kom ind for en mulig upgrade.
En hurtig undersøgelse af delefilteret viste hurtigt at der var plads til forbedring. Delefiltret var opbygget med bipolare elektrolytkondensatorer
med en tolerance på sandsynligvis +/- 20% (måske endda +20/-50%).
Og værdierne på de bipolare kondensatorer i de to delefiltre var heller ikke ens – selv om at højttalerne havde fortløbende serienumre……….

Ud med de bipolare og ind med et par +/-3% filmkondensatorer, så lydbilledet nu står knivskarpt og detaljeret. Samtidig holder filmkondensatorerne meget længere end højttalernes levetid ud 🙂



Densen B-200 forforstærker

Denne Densen B-200 havde efterhånden udviklet noget knas og skrat i det motordrevne Alps Volume potentiometer. En par omgange grundig 3-trins rens med professionelle rensemidler samt efterfølgende smøring, er Volume potentiometeret som nyt, og klar til endnu mange års brug.

ProAc R2.5 højttalere
 

1 sæt ProAc R2.5 højttalere indleveret med defekte diskanter.
Nye diskanter købt fra fabrikken og isat. Samtidig var det blevet aftalt med kunden, at kvaliteten af delefilter komponenter lige skulle undersøges. Intet at sætte en finger på for prisklassen.
Nu spiller de dejligt her, men når dog ikke helt niveauet for mine egne Duelund højttalere – men de er betydelig mere “konevenlige” 🙂
 


Nikko TRM-750 forstærker

En rigtig flot Nikko TRM-750 integreret forstærker blev indleveret, da den vedblev med at starte op i “Protection Mode”. Mistanken var selvfølgelig rettet på defekte udgangs-transistorer, hvilket selvfølgelig viste sig at være tilfældet. Nye originale NOS (New On Stock) udgangs-transistorer blev indkøbt i Belgien og loddet i. Bias’en (som var alt alt
for lav) blev justeret, alle kontakter og potentiometre blev renset og smurt
og så spillede den livligt igen…..

Hvem savner ikke AudioScan tiden 🙂

 


Akai AP-006 pladespiller

Denne dejlige Akai AP-006 pladespiller kom ind med et hastighedsproblem, som andre ikke havde kunnet løse. Ved 33 omdr. faldt den kortvarigt i hastighed ca. 1 gang pr. omdrejning af pladetallerkenen. 8 nye friske kondensatorer i hastighedsstyringen samt en rensning af justerings-potentiometre løste selvfølgelig problemet.
En dejlig afspiller, som var opgivet af ejeren, blev reddet for små penge 🙂

 


Arena GF 1225

Denne gamle dame kom i huset til service. En Arena GF1225 pladespiller med indbygget forstærker. I flg. kunden lider den af knas og skrat i potentiometre – nok ikke mærkeligt alderen taget i betragtning.
Og ved lyttetest stod det hurtigt klart, at også de originale elektrolyt kondensatorer i strømforsyningen skulle skiftes, da de var døde af alderdom. Så lidt nye komponenter og en justering, så spillede hun så fint igen

 


B&O Beogram 6002 pladespiller

Ikonisk Beogram 6002 (Beogram 6000/TX) gennemgår smøring efter at have stået hengemt i et skab hos ejeren. Alle bevægelige dele udtages, renses og smøres inkl. slæder til pickuparm m.m. Til sidst en hastighedsjustering og så en tilfreds ejer 🙂 

 


Thule AV120S forstærker

Denne kom ind med et kendt Thule problem: brum. Så alle afkoblings elektrolyt
kondensatorer (16 stk.) blev skiftet, så nu spiller den sødt og helt brumfrit igen.

 


Pioneer SX-980 receiver

Efter at have fikset ejerens Pioneer PL-630 pladespiller, der kørte ujævnt i hastighed (se længere nede), fik jeg overdraget denne smukke “in mint condition” Pioneer SX-980 til kontaktrens, service og pæreskift.
Det var en fornøjelse at arbejde på den!

 


Luxman L-435 forstærker

En lækker Luxman til service og opgradering. Højttaler-omskifter adskilt og renset,
jttalerrelæ adskilt, lagt i rensebad og geninstalleret. Alle glødepærer udskiftet til LED. Alle potmetre og kontakter 3-trins renset og smurt. Bias kontrolleret og justeret.
En dejlig forstærker, der nu kan leve videre i mange år…..
 

Pioneer PL-630 pladespiller

Så fik jeg denne lækre pladespiller ind til service. Den havde stået hengemt et stykke tid, og nu tabte den periodevis hastigheden. Potentiometre renset og smurt, kondensator til Hall-element skiftet, og nu spiller den igen som ny.
 

Luxman L-430 forstærker

En dejlig Luxman forstærker, der skulle have den helt store servicetur;
Højttaler omskifter adskilt og renset,
Højttalerrelæ adskilt og lagt i rensebad – samlet og geninstalleret. Tidligere dårlig reparation på print omkring højttalerrelæ udbedret.
Alle potmetre og kontakter 3-trins renset og smurt. Bias kontrolleret og justeret.
Defekt glødepære for On/Volume udskiftet.
Endnu en tilfreds kunde
 

Luxman T-1 AM/FM tuner

Flot Luxman T-1 analog tuner får rens/service og bl.a. ny glødepære i skalalys. Mere stilren tuner skal man lede længe efter.

Pioneer LX-880 receiver

Smuk gammel (1971) og meget velholdt Pioneer LX-880 receiver under nænsom restaurering med bl.a. nye elektrolyt kondensatorer i reguleret strømforsyning og udskiftning af alle glødelamper.
 

Yamaha P3200 effektforstærker

Ejeren (en musiker) spurgte om hans Yamaha P3200 2x340W studie effektforstærker var egnet til hifi hjemmebrug. En hurtigt gennemsyn viste at forstærkeren generelt var opbygget med komponenter af højeste hifi kvalitet på nær nogle enkelte kondensatorer i signalvejen. Så efter en opgradering med bl.a. Audio Grade kondensatorer på alle kritiske steder var den klar til hifi brug. En klar forbedring ifølge ejeren, som nu bruger den i hjemmet.
   

Klein+Hummel ES20 forstærker

Denne efterhånden ret sjældne sag kom ind til service, da den spillede alt for lavt i den ene udgang. Fejlen viste sig at være en transistor i indgangen til effekttrinnet. Denne blev udskiftet med en original, og så var der lyd igennem igen.
En sjov ting ved denne var, at den havde serienr. 25  – altså en af de første der nåede ud på markedet i 1969. Trods alderen, så levede de gamle folieelektrolyt kondensatorer stadig op til specifikationerne, men det varer desværre nok ikke mange år før det det bliver nødvendigt at skifte dem…..
 

Denon POA-1500 effektforstærker

Denne lækre ældre Denon POA-1500 effektforstærker kom ind til service. Lys i VU-metre var gået (et kendt problem, der desværre sker ret ofte på disse modeller), så ejeren ønskede tillige at få den ombygget med justerbart LED-lys i VU-metre.
Resultatet blev faktisk ret godt og lækkert 🙂

Thorens TD 280 MK IV pladespiller

Defekt Thorens TD 280 MK IV pladespiller ville ikke tænde/køre rundt. Fejl fundet på styreprint og repareret. Desuden fik den et alm. servicetjek med rens og smøring. Endnu en tilfreds kunde…..


Micro Seiki MB-18 pladespiller

Micro Seiki pladespiller får renoveret elektronik og mekanik