SANSUI / NIKKO mod/renovering

Jeg tilbyder alt fra et alm. service tjek til total renoveringer!

Elektrolyt kondensator udskiftning
Har du en ældre Sansui eller Nikko forstærker (eller andet mærke) som du bare elsker, så skulle du måske overveje at få kontrolleret og evt. udskiftet nogle af de gamle elektrolyt kondensatorer.
Elektrolyt kondensatorer udtørrer med tiden, og efter 10-15 år kan en del af dem være så dårlige, at de ikke længere overholder de oprindelige specifikationer.
Dette kan have stor indflydelse på lyden – som f.eks. upræcis/slap basgengivelse, uklar mellemtone samt en dæmpet/dårlig diskant performance.

Udskiftning og upgrades
Ved udskiftning erstattes de gamle elektrolyt kondensatorer med nye high-end Nichicon Audio Grade og ELNA High Performance kondensatorer, hvor dette er muligt.
Ønsker du at der benyttes andre fabrikater, er dette selvfølgeligt også muligt.

Ved upgrades udskiftes samtidig til større og bedre kondensatorer, hvor dette giver mening – f.eks. i strømforsyningen så du opnår en endnu mere præcis og fast bas.
Samtidig udskiftes ensretteren i strømforsyningen til en kraftigere slags af Schottky typen, så støjen på forsyningsspændingen minimeres.

Ønsker du selv at give dig i kast med en udskiftning, finder du diagrammer og service manualer på de to mest populære Sansui modeller nedenfor:
Sansui AU-555A Diagram
Sansui AU-555A Service Manual
Sansui AU-999 Diagram 1
Sansui AU-999 Diagram 2
Sansui AU-999 Service Manual

Nedenfor et link til nogle af mine andre Sansui diagrammer og service manualer, hvis du har en anden model:
https://audiocircuit.dk/sansui/

Jeg udfører de udskiftninger og upgrades, som du ønsker……
Mit speciale er især ældre Sansui for- og effektforstærkere samt integrerede forstærkere som f.eks. AU-222, AU-333, AU-555, AU-555A, AU-666, AU-777, AU-777D, AU-888, AU-999, AU-2200, AU-3300, AU-3900, AU-4400, AU-4900, AU-5500, AU-5900, AU-6500, AU-6600, AU-6900, AU-7500, AU-7700, AU-7900, AU-8500, AU-9500, BA-60, BA-90, BA-100, BA-150, BA-1000, BA-2000, BA-5000, CA-2000 og CA-3000 samt alle Nikko receivere og forstærkere.

Audiokarma.org modifikationer og opgraderinger
På Sansui AU-999 kan jeg tilbyde den meget omtalte kevzep (audiokarma.org) modificering af indgangstrinnet og basfilteret, der virkelig giver liv til denne i forvejen fantastiske forstærker.
Bemærk at jeg som standard benytter kvalitets 1/2W Carbon/kulfiber modstande, som allerede benyttet i forstærkeren.
Ligeledes tilbydes transistor renovering som anbefalet af Thaiberra & GeoKost på audiokarma.org, hvis du ønsker at gå hele vejen.